tilbagerejsetilladelse til Danmark
Som udgangspunkt skal du have tilbagerejsetilladelsen udstedt, før du rejser ud af Danmark. I særlige tilfælde kan du ansøge om tilbagerejsetilladelse på en dansk repræsentation i udlandet, f.eks. hvis du har mistet dit opholdskort under opholdet uden for Danmark.
For at ansøge om tilbagerejsetilladelse fra udlandet, skal du bestille tid til personligt fremmøde, da du skal aflevere dit pas og relevante dokumenter samt afgive biometri.
Liste over indleveringssteder i Tyrkiet
Liste over indleveringssteder i hele verden
Ansøg i god tid
Ambassaden anbefaler ansøgere at søge om tilbagerejsetilladelse i god tid, da der – specielt i sommerperioden – kan være travlt hos Udlændingestyrelsen, som behandler ansøgningen og giver Ambassaden den relevante bemyndigelse.
Der kan påregnes en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ca. 3-5 dage.
Husk at skaffe opholdskort til dit barn før afrejse
Det er vigtigt at være opmærksom på, at børn af udlændinge med fast ophold i Danmark, der endnu ikke har fået et opholdskort, skal have udstedt et separat opholdskort inden afrejse fra Danmark.
Ansøgning om opholdstilladelse til et mindreårigt barn født i Danmark (BO1) kan indgives online til Udlændingestyrelsen.
Hvad skal din ansøgning indeholde?
Der skal i forbindelse med ansøgningen medbringes følgende:
- Gyldigt pas, som skal være gyldigt mindst tre måneder efter den ønskede indrejse i Danmark
- Korrekt udfyldt ansøgningsformular. Find formularen via denne side.
- Dokumentation, f.eks. politirapport, hvis opholdskortet er bortkommet eller stjålet.
- Flybillet eller anden dokumentation for tilbagerejsen
- Kvittering for online betaling af gebyr til ambassaden.* Se Ambassadens gebyrliste her.
- 2 stk. vellignende pasfotos: farvefoto med lys baggrund, taget forfra og på 3,5 x 4,5 cm. Ansigtets hovedtræk skal fremgå tydeligt på fotoet: dvs. hageparti, kæbeben, kindben, pande (i et sådant omfang, at ansigtsformen fremgår), næse, øjne, øjenbryn og mund.
-
Gult sygesikringsbevis
- Gebyr til ansøgningscenteret
- OBS: Hvis ansøger er under 18 år, skal han/hun selv være til stede sammen med værge.
Nærmere information om tilbagerejsetilladelser findes på Udlændingestyrelsens hjemmeside, hvor vi også henviser til for eventuelle spørgsmål.