Gå til indhold

Udenrigspolitisk situation

Den udenrigspolitiske situation i Tyrkiet


Tyrkiet har i høj grad orienteret sig mod Vesten siden republikkens etablering i 1923. Efter 2. Verdenskrig trådte landet ind i en række vestlige samarbejdsorganisationer: I 1948 OECD, i 1949 Europarådet, i 1952 NATO og i 1963 associering med det daværende EF.


Ifølge den tyrkiske regering står fuldt EU-medlemskab fortsat højt på den udenrigspolitiske dagsorden. I 1987 søgte Tyrkiet om medlemskab af det daværende EF, og i 1999 opnåede Tyrkiet status som EU-kandidatland, hvorefter optagelsesforhandlinger blev indledt i oktober 2005. EU besluttede dog på EU-topmødet i december 2006 ikke at åbne for forhandlinger af otte kapitler inden for forskellige politikområder som følge af Tyrkiets manglende opfyldelse af den såkaldte Ankara-protokol. Denne indebærer bl.a., at Tyrkiet skal åbne sine havne og lufthavne for at sikre fri handel med Cypern, der trådte ind i EU som en delt ø den 1. maj 2004.


Siden 2016 har EU haft en aftale med Tyrkiet omkring håndteringen af flygtninge og migranter. Aftalens formål er at begrænse antallet af asylansøgere i Europa. Grundet europæisk bekymring over udviklingen i Tyrkiet siden kupforsøget i 2016, herunder på rettighedsdagsordenen, har forhandlingerne om tyrkisk EU-medlemskab været i stilstand.


Den tyrkiske regering fører en aktiv udenrigspolitik, hvis mål blandt andet er at styrke de politiske og økonomiske relationer til landets naboer og dermed sikre en stabil udvikling af regionerne omkring Tyrkiet. Udviklingen i Mellemøsten følges tæt af den tyrkiske regering, og ikke mindst udviklingen i nabolandene Syrien og Irak, giver anledning til bekymring i Ankara. Særligt krigen i Syrien, har påvirket Tyrkiet meget. Tyrkiet har således taget imod over 3 mio. flygtninge fra Syrien er dermed det land, som har modtaget det højeste antal flygtninge.

Sikkerhedssituation i området langs grænsen til Syrien er ustabil, og Tyrkiet har gennemført flere operationer ind i Syrien mhp. at bekæmpe terrorister og andre væbnede grupperinger, som i tyrkisk optik truer landets sikkerhed.


Ydermere har Tyrkiet påtaget sig en aktiv rolle i mægling og forhandlinger i flere internationale konflikter, herunder den russiske invasion af Ukraine. Her faciliterede Tyrkiet i juli 2022 en aftale mellem Rusland og Ukraine, der sikrede, at Ukraine kunne eksportere korn via Sortehavet. Et år senere, i juli 2023, trak Rusland sig ud af aftalen.

 

Opdateret den 15. februar 2024