Økonomi og samhandel
Tyrkiet var i 2022 den 20. største økonomi i verden. Tyrkiet opnåede med hjælp af omfattende reformer lige før og efter årtusindeskiftet en imponerende økonomisk udvikling med høje vækstrater, massiv fattigdomsreduktion og kontrol med det tidligere høje inflationsniveau. For Tyrkiet var finanskrisen blot et mindre bump på vejen, og tyrkisk økonomi formåede hurtigt at genvinde sin styrke med vækstrater blandt verdens højeste
Siden 2018 har Tyrkiet været i en økonomisk krise. Krisen har været kendetegnet ved fald i værdien af den tyrkiske lira, stigende låneomkostninger og høj inflation. I forsøget på at dæmpe inflationen har den tyrkiske centralbank indført store rentestigninger. Krisen opstod i kølvandet på det fejlslagne kupforsøg i 2016 og den efterfølgende undtagelsestilstand. Siden har Covid-19 pandemien og den verdensøkonomiske udvikling skabt yderligere udfordringer for den tyrkiske økonomi. På trods af dette opfattes det tyrkiske marked dog stadigt som attraktivt grundet det lave lønniveau, tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft samt toldunionen med EU.
Danmark og Tyrkiet har lange og tætte bånd, som økonomisk og politisk går tilbage til indgåelsen af en bilateral handelsaftale i 1752. Den relativt høje vækst i Tyrkiet samt afmatning på de traditionelle afsætningsmarkeder har medført en stigende interesse fra dansk erhvervsliv for det tyrkiske marked. Tyrkiet var Danmarks 25. største eksportmarked i 2022, med eksportindtægter på 20,7 mia. DKK, hvilket svarer til 1 pct. af den samlede eksport.
Opdateret den 15. februar 2024