Spring til indhold

Tilbagerejsetilladelse til Danmark

Som udgangspunkt skal du have en tilbagerejsetilladelse, før du rejser ud af Danmark. I særlige tilfælde kan du ansøge om tilbagerejsetilladelse på en dansk repræsentation i udlandet, f.eks. hvis du har mistet dit opholdskort under opholdet uden for Danmark.

For ansøgning om tilbagerejsetilladelse kræves der personligt fremmøde VFS Global. Kontorer samt åbningstider for VFS Global kan findes her.

Ambassaden anbefaler ansøgerne at søge om tilbagerejsetilladelse i god tid, da der – specielt i sommerperioderne – kan være travlt hos Udlændingestyrelsen, som behandler ansøgningen og giver ambassaden den relevante bemyndigelse. Der kan påregnes en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ca. 3-5 dage.

Ambassadens gebyr for ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse inkl. tilbagerejsetilladelser skal betales via dette link.

Kvitteringen for betaling skal afleveres hos det visumansøgningscenter (VFS Global), hvor man ligeledes afleverer sit pas, relevante dokumenter og afgiver biometri. Bemærk venligst, at der for tilbagerejsetilladelser betales gebyr både til ambassaden og til VFS Global. 

Der skal i forbindelse med ansøgningen medbringes følgende:

  • Korrekt udfyldt formular: Ansøgning om tilbagerejsetilladelse.
  • 2 stk. vellignende pasfotos: farvefoto med lys baggrund, taget forfra og på 3,5 x 4,5 cm. Ansigtets hovedtræk skal fremgå tydeligt på fotoet: dvs. hageparti, kæbeben, kindben, pande (i et sådant omfang, at ansigtsformen fremgår), næse, øjne, øjenbryn og mund.
  • Gyldigt pas, som skal være gyldigt mindst tre måneder efter den ønskede indrejse i Danmark
  • Flybillet eller anden dokumentation for tilbagerejsen
  • Gult sygesikringsbevis
  • Kvittering for online betaling af gebyr til ambassaden på 1455 DKK
  • Ansøgningsgebyr til VFS Global
  • Obs: Såfremt ansøger er under 18 år, skal han/hun selv være til stede sammen med værge.

Nærmere information om tilbagerejsetilladelser findes på Udlændingestyrelsens hjemmeside.  

OBS: Vær opmærksom på, at børn af udlændinge med fast ophold i Danmark, der endnu ikke har fået et opholdskort, skal have udstedt et separat opholdskort inden afrejse fra Danmark. Ansøgning om opholdstilladelse til et mindreårigt barn født i Danmark (BO1) indgives online på Udlændingestyrelsens hjemmeside. 

For eventuelle spørgsmål om tilbagerejsetilladelse henvises til Udlændingestyrelsen.