Gå til indhold

tilbagerejsetilladelse til Danmark

Hvis du har mistet din opholdstilladelse eller dit pas med en tilbagerejsetilladelse i, mens du opholder dig uden for Danmark – eller hvis du af en anden grund har brug for en tilbagerejsetilladelse - kan du her læse om, hvad du skal gøre.

Som udgangspunkt skal du have tilbagerejsetilladelsen udstedt, før du rejser ud af Danmark. I særlige tilfælde kan du ansøge om tilbagerejsetilladelse på en dansk repræsentation i udlandet, f.eks. hvis du har mistet dit opholdskort under opholdet uden for Danmark.

For at ansøge om tilbagerejsetilladelse fra udlandet, skal du bestille tid til personligt fremmøde, da du skal aflevere dit pas og relevante dokumenter samt afgive biometri.

Liste over indleveringssteder i Tyrkiet

Liste over indleveringssteder i hele verden

 

 

Ansøg i god tid

Ambassaden anbefaler ansøgere at søge om tilbagerejsetilladelse i god tid, da der – specielt i sommerperioden – kan være travlt hos Udlændingestyrelsen, som behandler ansøgningen og giver Ambassaden den relevante bemyndigelse.

Der kan påregnes en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ca. 3-5 dage.

 

Husk at skaffe opholdskort til dit barn før afrejse

Det er vigtigt at være opmærksom på, at børn af udlændinge med fast ophold i Danmark, der endnu ikke har fået et opholdskort, skal have udstedt et separat opholdskort inden afrejse fra Danmark.

Ansøgning om opholdstilladelse til et mindreårigt barn født i Danmark (BO1) kan indgives online til Udlændingestyrelsen.

 

Hvad skal din ansøgning indeholde?

Du kan finde generel information om kravene til en ansøgning om tilbagerejsetilladelse fra udlandet her (på engelsk)

Der skal i forbindelse med ansøgningen medbringes følgende:

  • Gyldigt pas, som skal være gyldigt mindst tre måneder efter den ønskede indrejse i Danmark
  • Korrekt udfyldt ansøgningsformular. Find formularen via denne side.
  • Dokumentation, f.eks. politirapport, hvis opholdskortet er bortkommet eller stjålet.
  • Flybillet eller anden dokumentation for tilbagerejsen
  • Kvittering for online betaling af gebyr til ambassaden.* Se Ambassadens gebyrliste her.
  • 2 stk. vellignende pasfotos: farvefoto med lys baggrund, taget forfra og på 3,5 x 4,5 cm. Ansigtets hovedtræk skal fremgå tydeligt på fotoet: dvs. hageparti, kæbeben, kindben, pande (i et sådant omfang, at ansigtsformen fremgår), næse, øjne, øjenbryn og mund.
  • Gult sygesikringsbevis
  • Gebyr til ansøgningscenteret
  • OBS: Hvis ansøger er under 18 år, skal han/hun selv være til stede sammen med værge.

Nærmere information om tilbagerejsetilladelser findes på Udlændingestyrelsens hjemmeside, hvor vi også henviser til for eventuelle spørgsmål.

Du kan finde generel information om, hvordan man ansøger om en tilbagerejsetilladelse her (på engelsk)