Spring til indhold

Bortkommet eller stjålet pas

Har du mistet eller fået stjålet dit pas, kan ambassaden i Ankara, generalkonsulatet i Istanbul eller et af de danske honorære konsulater i Tyrkiet udstede et provisorisk pas til hjemrejsen.

Hvis du mister dit danske pas, kan ambassaden i Ankara, generalkonsulatet i Istanbul eller et af de honorære konsulater i Tyrkiet udstede et provisorisk pas med gyldighed til du kommer hjem til Danmark.

Forinden skal du på nærmeste lokale politistation anmelde tabet af passet og anmode om en politirapport. Politirapporten medbringes til ambassaden/konsulatet sammen med to fotos i passtørrelse 3,5 x 4,5 cm. Der skal udfyldes 2 pasansøgningsskemaer.

Du kan finde gebyret for pasbestilling på listen over Ambassadens gebyrsatser

Nødpas uden for ambassadens/konsulatets åbningstid

I helt særlige tilfælde kan du få udstedt et nødpas uden for ambassadens eller konsulatets almindelige konsulære åbningstid. 

Hvis du har brug for at få udstedt et nødpas uden for den konsulære åbningstid, koster det et forhøjet gebyr. Det samme gælder på Ambassadens lukkedage.

Du kan se listen over Ambassadens gebyrer her 

Hvis I rejser flere sammen og flere har mistet deres pas, skal I kun betale forhøjet gebyr for ét pas. Hvert af de øvrige nødpas koster normalt gebyr.