Spring til indhold

Tilbagerejsetilladelse til Danmark

Vær venligst opmærksom på, at i visse tilfælde skal udlændinge, der opholder sig i Danmark, have en tilbagerejsetilladelse gældende for både voksne og børn. Dette skal der ansøges om inden afrejse fra Danmark, såfremt der ønskes garanti for at kunne rejse tilbage til Danmark på det planlagte tidspunkt.

For ansøgning om tilbagerejsetilladelse kræves der personligt fremmøde på enten Ambassaden i Ankara eller Generalkonsulatet i Istanbul mandag til torsdag mellem kl. 10.00 - 12.00 i visumafdelingen.

Kontaktinformation findes her.

Ambassaden anbefaler ansøgerne at søge om tilbagerejsetilladelse i god tid, da der – specielt i sommerperioderne – kan være travlt i Udlændingestyrelsen, som behandler ansøgningen og giver ambassaden den relevante bemyndigelse. Der kan påregnes en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ca. 3-5 dage.

For evt. spørgsmål om tilbagerejsetilladelse henvises til Udlændingestyrelsen.

Det er også muligt at indgive ansøgning på visumansøgningscentrene i hhv. Istanbul og Ankara.

Der skal medbringes følgende:

  • Korrekt udfyldt formular: Ansøgning om tilbagerejsetilladelse.
  • 2 stk. vellignende  pasfotos: farvefoto med lys baggrund, taget forfra og på 3,5 x 4,5 cm. Ansigtets hovedtræk skal fremgå tydeligt på fotoet: dvs. hageparti, kæbeben, kindben, pande (i et sådant omfang, at ansigts-formen fremgår), næse, øjne, øjenbryn og mund.
  • Gyldigt  pas, som skal være gyldigt mindst tre måneder efter den ønskede indrejse i Danmark
  • Flybillet
  • Gult sygesikringkort
  • Ansøgningsgebyr: Se gebyrlisten.
  • Obs: Børn under 18 år skal selv være til stede ved ansøgningen sammen med værge.

Nærmere information om tilbagerejsetilladelser findes på Udlændingestyrelsens hjemmeside.