Spring til indhold

Pengeoverførsler

Borgerservice kan ikke udføre bankforretninger, men du kan - hvis det er strengt nødvendigt - få hjælp til en pengeoverførsel til din hjemrejse til Danmark.

Mister du dine penge og/eller hævekort, kan du ringe til din bank i Danmark og aftale med dem, hvordan du laver en ekspresoverførsel af penge.

Kan dette ikke lade sig gøre, eller er det uden for danske bankers åbningstid, har ambassaden bl.a. kendskab til følgende effektive og hurtige alternativ:

Western Union Money Transfer Service

I Danmark er det bl.a. posthuse, kiosker og andre private butikker, som er agenter for Western Union. Oplysning om nærmeste Western Union-agent i såvel Danmark som Tyrkiet kan findes ved at klikke her.

Øvrige pengeoverførselsagenter kan findes på internettet.

Ambassaden kan også hjælpe med en pengeoverførsel til at dække din hjemrejse, men det er nødvendigt, at der er nogen i Danmark, som vil lægge ud for dig. Det kan være din familie, venner, din bank eller din arbejdsgiver, som må sørge for indbetaling til Udenrigsministeriet i København af det beløb, du har brug for.

Når ambassaden har sikkerhed for beløbet, får du pengene udbetalt i tyrkiske lira (TL).

 

Der betales gebyr for denne service, jvf. gebyrbekendtgørelse.