Spring til indhold

Rejseforsikring

En udlandsrejse uden tilstrækkelig forsikring kan blive ruinerende for dig og din familie. Hverken det gule eller det blå sygesikringskort dækker under rejser til Tyrkiet.

Det anbefales derfor kraftigt at tegne en privat rejseforsikring, der dækker i den tid, man opholder sig i landet samt er dækkende for de aktiviteter, man har planlagt. I den forbindelse anbefales det, at man nøje rådfører sig med sit forsikringsselskab.

Har du tegnet en mangelfuld forsikring, kan det hurtigt blive et meget dyrt ophold, hvis uheldet er ude. Nærmere oplysninger vedrørende rejseforsikring findes på Udenrigsministeriets Borgerservice hjemmeside.