Spring til indhold

Økonomisk situation

Den økonomiske situation i Tyrkiet

Den økonomiske situation

Tyrkiet var i 2013 den 18. største økonomi i verden ifølge Verdensbanken, og landet er solidt placeret i gruppen af ”nye vækstøkonomier”. Det er den tyrkiske regerings målsætning at være blandt de 10 største økonomier i 2023, 100-året for republikkens etablering. I 2010 og 2011 var Tyrkiets vækstrater blandt de højeste i verden (i 2010 kun overgået af Kina), men recessionen i euro-området samt en bevidst politik fra den tyrkiske regerings side for at undgå en overophedning af økonomien har lagt en dæmper på væksten. Regeringen forventer, at væksten i de kommende fire år vil ligge på omkring 5 pct. Som følge af kraftig indenlandsk efterspørgsel og et højt investeringsniveau, og på grund af Tyrkiets mange komparative fordele i forhold til Europa, er vækstudsigterne også gode på længere sigt, såfremt en ansvarlig makroøkonomisk politik fastholdes. Tyrkiet har en befolkning på ca. 75 mio. og en gennemsnitsalder på 29 år, og de demografiske forudsætninger for fremtidig vækst er dermed til stede.

Internationalt er der som udgangspunkt generelt tillid til den tyrkiske økonomi, hvilket bl.a. afspejles i vurderinger fra kreditvurderingsinstitutterne. Arbejdsløsheden og inflationen er relativt stabile de offentlige budgetter er gennemgående sunde, og den tyrkiske banksektor har vist sig robust, hvilket blandt andet illustreres ved, at ingen af Tyrkiets banker har måttet dreje nøglen om under krisen. En udfordring for den tyrkiske økonomi er underskuddet på betalingsbalancen, som bl.a. skyldes betydelig privat efterspørgsel på importerede varer og afhængighed af importeret energi og udenlandsk industrimateriel.


Udenrigshandel
Handelspolitik er en central del af AKP-regeringens aktive udenrigspolitik, og premierministeren rejser sjældent udenlands uden at have ministre og repræsentanter for tyrkisk erhvervsliv med i delegationen. Tal fra EU viser, at EU er Tyrkiets største handelspartner (ca. 39 pct. af Tyrkiets eksport og 37 pct. af Tyrkiets import). Tyrkiet interesserer sig dog i stigende grad for markederne i Mellemøsten og Afrika, hvilket også kommer til udtryk i en stigende eksport til disse regioner. Dog er denne i nogen tilfælde dalende grundet konflikterne i nabolandene Syrien og Irak.
Aftalen om etablering af en toldunion mellem EU og Tyrkiet trådte i kraft den 1. januar 1996. Toldunionen har haft en positiv betydning for Tyrkiets eksport til EU-landene, hvor Tyskland er Tyrkiets største samhandelspartner.


Opdateret den 24. september 2014