Spring til indhold

Økonomi og samhandel

Den økonomiske situation i Tyrkiet

 
Tyrkiet var i 2017 den 17. største økonomi i verden, mens den tyrkiske regering har en målsætning om i 2023, 100-året for republikkens oprettelse, at være den 10. største økonomi i verden. Tyrkiet opnåede med hjælp af omfattende reformer lige før og efter årtusindeskiftet en imponerende økonomisk udvikling med høje vækstrater, massiv fattigdomsreduktion og kontrol med det tidligere høje inflationsniveau, som kom under 10 pct.

 
Danmark og Tyrkiet har lange og tætte bånd, som økonomisk og politisk går tilbage til indgåelsen af en bilateral handelsaftale i 1752. Den relativt høje vækst i Tyrkiet samt afmatning på de traditionelle afsætningsmarkeder har medført en stigende interesse fra dansk erhvervsliv for det tyrkiske marked. Forventninger til en solid økonomisk vækst på mellemlangt og langt sigt har gjort Tyrkiet til et strategisk vigtigt dansk eksportmarked.

Tyrkiet var Danmarks 17. største eksportmarked for varer i 2016, og Tyrkiet aftog i 2016 for DKK 6,3 mia., hvilket svarer til 0,98 pct. af den samlede vareeksport. I 2017 blev der oplevet et fald på både import- og eksportsiden, hvilket hænger sammen med den økonomiske situation i Tyrkiet er blevet vanskeligere, men også den usikre sikkerhedssituation samt risikoen for terroranslag spiller ind.

 

For Tyrkiet var finanskrisen blot et mindre bump på vejen, og tyrkisk økonomi formåede hurtigt at genvinde sin styrke med vækstrater blandt verdens højeste. Fraværet af nødvendige økonomiske reformer, det fejlslagne kupforsøg i 2016 og den efterfølgende undtagelsestilstand har dog gjort den økonomiske situation i landet vanskeligere, og det har betydet et fald i valutaen, høj arbejdsløshed på over 10 pct., markant rentestigning samt store fald på den tyrkiske aktiebørs. På trods af dette opfattes det tyrkiske marked dog stadigt som attraktivt grundet det lave lønniveau, tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft samt toldunionen med EU.

 
Opdateret den 24. juli 2018