Spring til indhold

Indenrigspolitisk situation

Den indenrigspolitiske situation i Tyrkiet

Indenrigspolitisk situation

Tyrkiet er en republik og styreformen er parlamentarisk demokrati. Landets politiske institutioner er grundlagt på baggrund af Kemal Atatürks forfatning fra af 1920’erne. Tyrkiets nuværende forfatning trådte i kraft i 1982, men er siden blevet justeret. Parlamentet har 550 medlemmer og sammensættes gennem almindelige valg hvert 4. år, hvori alle tyrkiske statsborgere over 18 år kan deltage. Spærregrænsen ligger pt. på 10 pct., men udmeldinger fra regeringen peger i retning af en mulig ændring af valgsystemet, der blandt andet vil kunne indebære en sænkelse af denne.

Det regerende parti har siden den 3. november 2002 været det islamisk konservative Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP) – indtil august 2014 ledet af nuværende præsident Recep Tayyip Erdoğan. Ved det seneste parlamentsvalg den 12. juni 2011 fik AKP 49,8 pct. af stemmerne, og sikrede sig dermed 326 af parlamentets 550 pladser. Valgkampens hovedtemaer var økonomi, velfærd, det kurdiske spørgsmål og forfatningsreformer. Der er enighed om – på tværs af partiskel – at der er behov for en gennemgribende reform af forfatningen fra 1982, og denne reformproces er en væsentlig opgaver for AKP-regeringen i denne valgperiode. Komitéen, der siden efteråret 2011 har været nedsat af parlamentet for at forberede en ny forfatning baseret på bred konsensus og inddragelse af civilsamfundet, lukkede efter 2 års arbejde ned kort før julen 2013 uden at have opnået enighed om en ny forfatning.


AKP beskriver sig selv som et konservativt reformparti sammenligneligt med kristendemokratiske partier i Europa, og AKP afviser alle beskyldninger fra oppositionen om en skjult, religiøs dagsorden. AKP’s kernevælgere findes bl.a. i den fattige, traditionalistiske landbefolkning og hos den nye, konservative middelklasse, der ønsker et opgør med de gamle kemalistiske magtstrukturer, der har spillet en fremtrædende rolle i tyrkisk politik i det 20. århundrede.


CHP, Det Republikanske Folkeparti, er det største oppositionsparti og betegner sig selv som socialdemokratisk og sekulært, men gennem gængse europæiske briller ses det som moderat nationalistisk. Kemal Kılıçdaroğlu, tidligere topembedsmand i finansministeriet, blev i 2010 valgt som ny leder for partiet, som ved parlamentsvalget i 2011 fik knap 26 pct. af stemmerne. Det tredjestørste parti, det nationalistiske MHP-parti (Partiet for National Handling), fik 13 pct. Det lykkedes ligeledes det kurdiske parti BDP (Fred og Demokrati Partiet) at passere spærregrænsen på 10 pct. ved at opstille ”uafhængige kandidater”. BDP fik 36 kandidater valgt ind ved det seneste valg (6,5 pct. af stemmerne). Næste parlamentsvalg skal være afholdt inden sommeren 2015. BDP blev i juni 2014 slået sammen med søsterpartiet HDP under den fælles betegnelse Peoples' Democratic Party (HDP).


Tidligere udenrigsminister, Abdullah Gül, blev den 28. august 2007 valgt af det tyrkiske parlament som Tyrkiets 11. præsident for en 7-årig periode. Efterfølgende har man vedtaget en forfatningsændring, der betyder, at præsidenten fremover vælges ved direkte valg og har en embedsperiode på fem år med mulighed for genvalg én gang. Den 10. august 2014 afholdt Tyrkiet sit første direkte valg til præsidentembedet, hvor Gül ikke stillede ikke op til genvalg. Til gengæld vandt daværende premierminister Erdoğan valget i første runde med 51,8 pct. af stemmerne, hvorfor der ikke blev afholdt en anden valgrunde. Den tidligere diplomat og generaldirektør for IOC, Ekmeleddin İhsanoğlu, som stillede op for en koalition ledet af MHP og CHP, fik 38,5 pct. af stemmerne, mens den kurdisk venstreorienterede kandidat, Selahattin Demirtaş, løb af med 9,6 pct. Valgkampen var primært centreret om to temaer: Fremtidig indretning af staten, herunder præsidentens beføjelser, og den kurdiske freds- og forsoningsproces. I kølvandet på præsidentvalget blev tidligere udenrigsminister, Ahmet Davutoğlu, udnævnt til ny premierminister og partileder af AKP, og tidligere minister for EU-anliggender, Mevlüt Çavuşoğlu, blev ny udenrigsminister.

Militæret har med henvisning til sin rolle som ”den sekulære enhedsstats beskytter” stået bag tre militærkup i hhv. 1960, 1971 og 1980 samt et de facto militærkup i 1997. Militærets position er blevet svækket de seneste år ikke mindst som følge af den såkaldte ”Ergenekon-sag”, hvor 275 personer stod anklaget for at være en del af et terrornetværk og planlægge et militærkup mod den dengang nyvalgte AKP-regering. Den omfattende og historiske sag, der har stået på siden 2007, afsluttedes foreløbigt i august 2013 med livstidsdomme til 19 højtstående generaler og parlamentsmedlemmer. Domsafsigelsen er imidlertid appelleret, og der ses indikationer på at der vil ske en nedsættelse af nye dommene i sagerne. Tyrkiet er derudover i gang med et retsopgør med bagmændene fra kuppene i 1980 og 1997. Indtil videre er de to ledere bag 1980-kuppet i juni 2014 blevet idømt livstidsdomme, og der er blevet sager mod de involverede i 1997-kuppet.
Siden de første anholdelser den 17. december 2013 har en række korruptionssager præget tyrkisk indenrigspolitik. Sagerne omfatter bl.a. korruptionsanklager mod sønner af to tidligere ministre, højtstående embedsmænd samt politikere og forretningsfolk. Den 1. september 2014 afviste anklageren i Istanbul at anlægge sag mod de 96 personer, der indtil nu har været under mistænkte i korruptionssagen, og sagen synes således at have fundet sin foreløbige afslutning.


Forfatningsmæssigt defineres Tyrkiet som en udelelig nationalstat, hvis befolkning uden undtagelse er tyrkere. Det har bl.a. givet problemer i forhold til den kurdiske befolkningsgruppe. Konflikten mellem den tyrkiske stat og PKK (kurdisk, venstreorienteret bevægelse, der er opført på EU’s terrorliste) har siden starten af 1970’erne kostet knapt 50.000 mennesker livet. Hidtidige mæglingsforsøg er kuldsejlet, men ultimo 2012 indledtes nye forhandlinger. De aktuelle forhandlinger betegnes som historiske, og det er da også første gang i den 30 år lange konflikt, at den tyrkiske stat åbenlyst fører direkte dialog med den fængslede PKK-leder, Abdullah Öcalan. Forhandlingerne består af tre faser: 1) våbenhvile og tilbagetrækning, 2) demokratisering, herunder en revision af Tyrkiets forfatning, samt 3) en ”normaliseringsfase”. Forhandlingerne er pt. ved overgangen mellem fase første og anden fase, idet regeringen ventes at offentliggøre sit udspil til demokratiske reformer i september.


Opdateret den 24. september 2014