Spring til indhold

Politisk afdeling

Udover at repræsentere danske interesser og forklare den danske holdning i forskellige spørgsmål er ambassaden også Danmarks ”øjne og ører” i Tyrkiet.

På baggrund af et helt enestående netværk af bl.a. tyrkiske kolleger i centraladministrationen, politikere, tænketanke, forskere og internationale repræsentationer forsøger ambassadens politiske afdeling at tegne et præcist billede af tyrkisk indenrigs- og udenrigspolitik, så at regeringen har et ordentligt grundlag at formulere sin udenrigspolitik på.

Det er også den politiske afdeling, som står for ambassadens kommunikationsaktiviteter, og som forbereder besøg i Tyrkiet, f.eks. af ministre og embedsmænd.